Nogle pensionister lever langt bedre end andre — uden at have arbejdet
Langt de fleste pensionister må holde skarpt øje med hver en krone for at få økonomien til at løbe rundt. Men der findes par, som takket være en særlig offentlig støtteordning lever ganske komfortabelt måned efter måned. Et par fra Frankrig fortæller åbent, at de modtager over 1.600 euro hver eneste måned — selv om ingen af dem nogensinde har haft fast arbejde. Pengene bruger de til ferier, daglig shopping og almindelige fornødenheder. Deres historie illustrerer, hvor meget solidaritet mellem generationer faktisk kan betyde i praksis.
Hvad er solidaritetsydelsen til ældre borgere egentlig?
I Frankrig kaldes denne ordning for Allocation de solidarité aux personnes âgées, ofte forkortet ASPA. Tidligere kendte man den som den mindste pensionsydelse for seniorer uden midler. Systemet fungerer som et økonomisk sikkerhedsnet: Staten supplerer indkomsten op til et garanteret minimumsbeløb. Hvis din samlede pension ligger under denne grænse, udbetaler myndighederne den manglende difference.
For par, der kun har beskeden pension, kan staten løfte den samlede månedlige indkomst helt op til omkring 1.620 euro.
Det centrale ved ordningen er, at den rækker ud til alle, hvis indkomst i alderdommen er utilstrækkelig — uanset om de har arbejdet hele livet eller kun bidraget i få år. Dette skaber naturligvis debat, fordi nogle opfatter det som “at leve fuldstændig på statens bekostning”, mens andre har indbetalt til systemet i årtier og alligevel får lignende beløb udbetalt.
Sådan ser beløbene ud for par i 2026
For det kommende år er tallene fastlagt meget klart. Staten sikrer en minimumsindkomst, som varierer afhængigt af, om man er alene eller lever som par:
- Enlige seniorer: op til 1.043,59 euro pr. måned
- Par — gift, registreret partnerskab eller samlevende: op til 1.620,18 euro pr. måned
Systemet bygger på et såkaldt “opfyldningsprincip”:
- Et par med sammenlagt 1.000 euro i pension hver måned får udbetalt 620,18 euro ekstra.
- Hvis parret i forvejen modtager 1.400 euro fra pensioner og andre godkendte indkomstkilder, supplerer staten kun med 220,18 euro.
Hver enkelt partner får sin egen andel af støtten, beregnet ud fra personlig indkomst. I praksis er det dog altid husstandens samlede indtægt, der afgør, hvor meget der udbetales.
Hvem kan som par få adgang til denne ydelse?
Adgangen til solidaritetsydelsen er reguleret med klare krav. Som hovedregel skal man være fyldt 65 år. Under særlige forhold kan man dog komme i betragtning allerede fra 62 år — eksempelvis ved varig erhvervsudygtighed, alvorlig handicap eller hvis man har været soldat under visse forhold.
Desuden er der krav om bopæl: Man skal opholde sig mindst ni måneder årligt i Frankrig, hvad enten det er på fastlandet eller i visse oversøiske områder. Fastboende i udlandet er automatisk udelukket fra ordningen.
For myndighederne handler det ikke kun om en vielsesattest — det er det faktiske fællesskab og den fælles husholdning, der vægtes.
Det indebærer, at man regnes for par, uanset om man er gift, i registreret partnerskab eller blot bor sammen. Derfor gælder de fælles indkomstgrænser automatisk for begge personer.
Hvilke indtægter tæller med i den samlede beregning?
Myndighederne gennemgår omhyggeligt, hvor mange penge der samlet set kommer ind i husstanden. Blandt de indtægter, der indgår i vurderingen, finder man:
- Alle former for pensioner fra offentlige og private ordninger
- Indtægter fra arbejde, også fra deltidsjob eller småopgaver
- Lejeindtægter og andre indtægter fra fast ejendom
- Renteindtægter og udbytte fra investeringer
Bestemte ydelser holdes dog udenfor beregningen, blandt andet:
- Boligstøtte fra stat eller kommune
- Plejeydelser til personer med særlige behov
- Familieydelser rettet mod børn eller børnebørn
- Værdien af den bolig, parret selv bebor
Vigtigt at huske for par: Grænsen på 1.620,18 euro om måneden gælder for begge tilsammen. Hvis grænsen lige akkurat overskrides baseret på de seneste tre måneder, kigger myndighederne i stedet på de foregående tolv måneder for at udligne eventuelle svingninger.
Sådan ansøger par om støtteordningen
Ansøgningsprocessen foregår gennem pensionskasser og sociale myndigheder. Alt efter forsikringsmæssig status er forskellige instanser ansvarlige — det kan være den generelle pensionsforsikring, landbrugskassen eller et særligt organ, hvis der endnu ikke udbetales pension.
Retten til støtten gælder med tilbagevirkende kraft fra den første dag i måneden efter, at den komplette ansøgning er indsendt.
Begge partnere skal fremvise dokumentation. Typiske bilag omfatter:
- Identitetskort eller pas — eventuelt opholdstilladelse for begge parter
- Familiebog eller andet bevis for parforhold eller samliv
- Opdaterede pensionsbreve og dokumentation for indkomst
- Afgørelser om andre sociale ydelser, der allerede modtages
- Bankoplysninger registreret i én eller begge partneres navn
Mangler bare ét eneste dokument, forsinkes startdatoen for udbetalingen. For par med meget stramt budget kan selv nogle få ugers ventetid mærkes tydeligt i hverdagen.
Hvad sker der, når én partner dør?
Et enkelt punkt har skabt betydelig debat i Frankrig igennem mange år: Solidaritetsydelsen er ikke en ubetinget gave. Når en modtager afgår ved døden, kan staten kræve en del af de udbetalte beløb tilbage fra boet.
For dødsfald i 2026 gælder relativt høje fribeløb. Krav om tilbagebetaling aktiveres først, når boets værdi overstiger fastlagte tærskler.
Ligger boet under disse niveauer, skal arvingerne ikke tilbagebetale noget til staten. Først ved overskridelse af grænserne vurderer myndighederne, om og i hvilket omfang tilbagebetalingskrav er relevant.
Når livssituationen pludselig forandrer sig
Især for par kan forholdene ændre sig hurtigt: separation, en partners bortgang, et uventet deltidsjob eller flytning til andet land. Alt dette kan påvirke størrelsen af solidaritetsydelsen direkte.
- Begynder én partner at arbejde igen, stiger husstandsindkomsten — og ydelsen nedsættes eller bortfalder helt
- Bliver én partner efterladt alene efter dødsfald eller brud, gælder grænsen for enlige fremover
- Flytter parret permanent til udlandet, mister de retten til ydelsen
Sådanne ændringer skal meddeles myndighederne i rette tid. I visse tilfælde kan en ny beregning faktisk vise sig økonomisk fordelagtig for den tilbageværende partner.
Hvorfor ordningen skaber så kraftig debat
Fortællingen om pensionsparret, der uden nævneværdig arbejdshistorik modtager mere end 1.600 euro månedligt og endda finansierer ferier med disse penge, rammer en følsom nerve. Mange mennesker, der har indbetalt til pensionskasser i årtier, føler sig urimeligt behandlet, når andre uden bidragsår ender på et sammenlignbart niveau.
På den anden side demonstrerer modellen, hvordan en stat effektivt kan modvirke alderdomsfattigdom. Den, der går på pension med minimal indtægt, sygdom eller et ødelagt arbejdsliv, falder ikke automatisk ned i fuldstændig pengeløshed. Denne vanskelige balance mellem solidaritet og retfærdighed skaber også løbende diskussioner i Danmark — for eksempel i forbindelse med folkepension og supplerende ydelser.
Hvad danske pensionister kan tage med fra det franske system
Selv om det beskrevne system hører hjemme i Frankrig, giver det perspektiver, der er relevante i bred sammenhæng. Mange mennesker undervurderer deres ret til sociale ydelser i alderdommen og går glip af penge, fordi de tror, de tjener “for meget” — eller fordi de af skam aldrig søger om støtte.
Det lønner sig at undersøge indkomstgrænser, fribeløb og måden, hvorpå forskellige ydelser modregnes hinanden — uanset om man befinder sig i Frankrig eller Danmark. Den, der tidligt afklarer, hvilken hjælp der er mulig, kan stabilisere sin levestandard i pensionsårene og undgå ubehagelige økonomiske overraskelser senere hen.
